fbpx

Online aktiviteter

Der er mange muligheder for at hylde og synliggøre frivilligheden online, enten udelukkende eller kombineret med fysiske arrangementer.

Byens borgmester eller andre personligheder kan fx lave takkevideoer til byens frivillige, som kommunen eller Frivilligcentret kan dele på sociale medier på Frivillig Fredag.

Prisuddelinger og kåringer kan helt eller delvist foregår online, fx i form af livestreams, så endnu flere kan overvære prisuddelingen.

De sociale medier er også oplagte til at sætte fokus på de frivillige og foreningerne. Det kan fx være i form af portrætter af udvalgte frivillige der fortæller om hvorfor de er frivillige, eller i form af korte præsentationer af fx 5 udvalgte foreninger der arbejder med bæredygtighed, børn, ældre eller som mangler frivillige.

I kan også i jeres egen forening præsentere en række af foreningens frivillige på jeres egne kanaler, og derved sige tak til dem ifm. Frivillig Fredag.


I 2021 havde Odense Frivilligcenter stor succes med at holde online FrivilligBørs, hvor mange foreninger, institutioner og erhvervsdrivende havde god succes med at indgå samarbejdsaftaler og udveksle ideer.

I 2020 afholdte Frivilligcenter Midtfyn online banko med borgmesteren som opråber, og præmier sponsoreret af lokale butikker.