fbpx

Vi glæder os til 2021

Intet blev helt, som det plejer i 2020, men over hele Danmark blev frivilligheden fejret den sidste fredag i september. Lokalt og digitalt blev frivillige hyldet, hædret og takket på Frivillig Fredag.

Flere steder måtte arrangementer aflyses grundet forsamlingsforbud, og planerne måtte ændres i sidste øjeblik, så de frivillige kunne få den fortjente hyldest - selv i en tid med forsamlingsforbud og smittefare. 

I stedet rykkede festlighederne i anledning af Frivillig Fredag online, hvor Danmarks nationale festdag for frivillighed blev fejret med live streaminger, digitale takketaler, filmpremiere og online konkurrencer. Genoplev festlighederne online #FrivilligFredag

Som national koordinator er vi meget imponerede over den iderigdom, vilje og hurtighed, der var til at flytte festlighederne for frivillighed online.

Vi glæder os allerede nu til at se, hvad I finder på til næste års fejring af Frivillig Fredag den 24. september 2021 - forhåbentlig uden corona som en ubuden gæst.