Forberedelserne er i gang i hele Danmark

I Høje-Taastrup skal der uddeles priser, i Aarhus er der Frivilligbørs på programmet, og i Odense er de frivillige inviteret til galla.

Forberedelserne til årets Frivillig Fredag er godt i gang i hele landet, og hver dag kommer der nye aktiviteter og arrangementer i oversigten.

Sidste år var der 392 arrangementer i forbindelse med Frivillig Fredag fordelt på 84 kommuner, og vi håber naturligvis at vi i år kan præsentere endnu flere aktiviteter i anledning af Frivillig Fredag 2019.