Vi løfter sløret for årets tema

"Vil du med? - Find dit frivillige fællesskab" er titlen på årets tema for Frivillig Fredag 2019, som i år fejres 27. september.

Vi ved fra flere undersøgelser om frivillighed, at de, der ikke er frivillige, faktisk gerne vil være det - hvis bare, der var nogle, der spurgte dem. Derfor opfordrer Frivillig Fredag med dette års tema til at invitere flere med ind i de frivillige fællesskaber. 

Som ny national koordinator for festlighederne opfordrer vi også dig - som lokal arrangør - til sammen med os at udvikle fremtidens Frivillig Fredag.