fbpx

Musiske indslag og yldest

Der er mange muligheder for at lave kreative musiske indslag til årets Frivillig Fredag.

Arrangeres der Frivilligmarked på byens torv, kan det være oplagt at spørge lokale (frivillige) kor eller musikskoler om de vil optræde med indslag.

Måske lokale kunstnere vil skrive hyldest sange, særligt til de lokale frivillige? Dette kan evt. kombineres med en konkurrence, hvor bedste sang modtager en præmie.

Måske kommunens skoler vil bidrage til at sætte frivillighed på skoleskemaet, ved at skrive frivillighedssange i musikundervisningen.

Det kan også være jeres lokalområde har kendte kunstnere, der vil optage en kort takke-video til byens frivillige foreninger for deres store arbejde, som kan ligges på sociale medier på Frivillig Fredag.


I 2017 skrev Lars Jakobsen Trio ”Frivilligsang”, da Frivilligcenter Hjørring arrangerede Foreningsmarked til Frivillig Fredag. Noder og tekst er til fri afbenyttelse, og sangen kan også findes på YouTube.

Organist ved Thisted Kirke, Preben Nørgaard Christensen komponerede en melodi til Thisted Kirkes klokkespil som en hilsen til Frivillig Fredag. Melodien, der hedder Frivillig Fredag, bliver spillet på alle hele klokkeslæt i tidsrummet kl. 12-17 til Frivillig Fredag fejringen.

Frivilligcenter Vesterbro har tidligere arrangeret et ”syngende takketelegram”, hvor en lille sanggruppe besøgte udvalgte frivillige og sang en hyldestsang

I Hillerød udviklede frivilligcentret konceptet "Engagement på noder", hvor 10 foreninger blev matchet med 10 lokale musikere, der skrev en sang til deres forening og opførte den på Frivillig Fredag i 2013. Fire af sangene blev i 2014 udgivet på CD.