Fredag den 25. september uddeles Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris 2020. På grund af corona bliver arrangementet lidt anderledes end tidligere år. Normalt uddeles prisen i forbindelse et større arrangement på Frivillig Fredag. I år overrækkes prisen ved et lukket, udendørs arrangement for inviterede gæster på Hillerød Rådhus. FrivilligSocialprisen er stiftet af Kultur og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012. Formålet med FrivilligSocialprisen er at påskønne, vise anerkendelse og skabe opmærksomhed om det frivillige sociale engagement i kommunen. Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der modtager prisen, som består af en gave og et kontant beløb. Hvem der får prisen i år afsløres fredag den 25. september klokken 16. Vinderen annonceres også på Hillerød Kommunes Facebook-side og på Frivilligcenter Hillerøds Facebook-side.
Hillerød Kommune
Arrangementet er på grund af Corona-situationen kun for inviterede gæster