fbpx

Kultur på trods-prisen

Kulturbranchen kæmper i øjeblikket med restriktioner og tab af indtægter efter forårets og sommerens nedlukning. Men kulturens oplevelser og fællesskaber har samtidig været med til at forsøde livet for de mange, der blev ramt af isolation og nedlukning.

Derfor har Furesø Kommunes udvalg for kultur, fritid og idræt oprettet den ekstraordinære pris 'Kultur på trods', der i år uddeles i stedet for Kulturprisen.

Prisen er en hyldest til en frivillig, coronarelateret kulturindsats i kommunen.

Alle kan indstille enten en person, forening eller en aktivitet ved at udfylde formularen på www.furesoe.dk/kulturpåtrods senest 1. oktober.

'Kultur på trods'-prisen uddeles torsdag 22. oktober i Farum Kulturhus' café Frk. Fryd kl. 17-18, hvor alle kandidater og aktiviteter hyldes.

Dato:

Torsdag, 22 oktober 2020
Kl. 17-18

Address

  • Farum Kulturhus' café Frk. Fryd

Contact

  • Furesø Kommune