fbpx

AFLYST: Foreningsprisfesten på Frivillig Fredag

Høje-Taastrup Kommune siger hvert år TAK til de mange frivillige i kommunen ved et stort show i efteråret på Taastrup Teater & Musikhus. Foreningsprisfesten ligger på Frivillig Fredag d. 25. september, ét landsdækkende arrangement, der har til hovedformål at markere og anerkende landets mange frivillige.

 

FORENINGSPRISEN PÅ FRIVILLIG FREDAG
Hvert år uddeler Høje-Taastrup Kommune Foreningsprisen. Dette sker i samarbejde med Danske Bank, der sponsorerer 25.000,-, 10.000 kr,- og 5000 ,- til den/de foreninger der har gjort en ekstraordinær indsats for dets medlemmer eller lokalområdet.
Udover årets Foreningspris uddeler Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget Unglederprisen til et ungt menneske under 25 år, som yder en stor indsats i foreningen.
I løbet af aftenen uddeles i alt tre priser; Foreningsprisen, Hædersprisen og Unglederprisen, og så er der selvfølgelig god underholdning.

Frivillig Fredag starter aftenen med et spændende oplæg v. Direktør for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danielsen, som også har stor erfaring indenfor frivilligområdet i sit arbejde med f.eks. Roskilde Festibalen.

 

ÅRETS PROGRAM PÅ TAASTRUP TEATER OG MUSIKHUS
17:00: Dørene åbnes
17:30-18:15: Foredrag v. Direktør for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danilesen
18:15-19:30: Foreningsprisfest
19:30-20:30: Lidt til ganen og netværk
20:30: Tak for i aften

 

OM PRISERNE
Foreningsprisen gives til en forening, der har gjort noget ekstraordinært for medlemmer eller lokalområde. Prisen er sponseret af Danske Bank og kan give et godt rygstød til din forening. Tidligere modtagere af prisen har haft stor gavn af de 25.000,-, 10.000,- eller 5.000,- kroner, som gives til henholdsvis 1., 2. eller 3. pladsen. Alle foreninger kan indstilles til prisen.

Hædersprisen gives til to personer, der gennem en årrække har ydet en ekstraordinær indsats for foreningslivet i Høje-Taastrup Kommune. Det er Fritids- og Kulturudvalgets hædring af personer, som har sat deres tydelige præg på foreningslivet eller på en enkelt forenings udvikling. Kandidater kan indstilles af enkeltpersoner eller foreninger.

Unglederprisen er Folkeoplysningsudvalgets pris til et ungt menneske under 25 år, som yder en stor indsats i foreningen. Prisen er stiftet for at skabe fokus på de mange unge, som yder en frivillig indsats for andre unge og ældre i kommunen. Prisen er på 5.000,- kroner som går til den unge leder. Alle kan indstille en kandidat til prisen.

 

Dato:

Fredag, 25 september 2020
Kl. 17.30-20.30

Address

  • Taastrup Teater & Musikhus

Contact

  • Høje Taastrup Kommune

Tilmelding er nødvendig