fbpx

Foreningernes dag

Mors kan meget – og især på foreningsområdet. På Foreningernes dag den 19. maj 2023 kl 10.00 til 14.00 er der igen rigtig god mulighed for at vise, hvad lige præcis din forening kan tilbyde. Vi håber, at I vil deltage med en stand eller med en aktivitet – meget gerne med begge dele. Sammen skal vi få byen til summe af liv og sjove aktiviteter.
 
I år har vi planlagt en paneldebat om ”Fællesskaber i frivillighed, foreninger og erhvervsliv” på Kirketorvet fra kl 11 til kl 11.30, og i løbet af alle 4 timer vil der af og til være musikalske indslag fra scenen. Et program, som skal bidrage til den festlige stemning og til at sætte fokus på foreningslivet.
 
De nye Bevægelsesvenner, vi har på Mors, vil gå rundt på torvene og hilse på jeres foreninger, og hvem ved ... måske har I mulighed for at finde jeres nye frivillige blandt dem. Bevægelsesvennerne er unge mennesker, som er uddannede til at hjælpe andre børn og unge ind i foreningslivets fællesskaber.

Dato:

fredag, 19 maj 2023

Address

  • Nykøbing Mors

Contact

  • Frivilligcenter Mors

Tilmelding er nødvendig

Tilmeld din forening og bliv en del af Foreningernes Dag - download invitation og tilmeldingsskema her