fbpx

Egedal fejrer frivilligheden 25. september

Egedal fejrer frivilligheden 25. september med en reception og uddeling af to priser. Indstil kandidater. så hjælper du med at sætte fokus på dem, der er med til at gøre dit kultur- og fritidsliv lidt bedre.

De mange frivillige på kultur og fritidsområdet er hver dag med til at skabe en bedre hverdag for andre, for lokalsamfundet og for vores fællesskab. Det fejrer Egedal Kommune med en reception for alle foreninger og borgere, der gør en forskel.

I år uddeles to priser og til dem skal der nu indstilles kandidater.

Budgetaftalen 2020-2023 har fokus på fejring af de mange borgere og foreninger, der hver dag gør en indsats for andre og for lokalsamfundet. De frivilliges engagement sikrer et stærkt kultur- og fritidstilbud for egedals borgere, og det har betydning for vores fælles sundhed, fællesskab og hverdag.

I år uddeles to nye priser:

Pris til Nytænkeren

Nytænkningsprisen tildeles en person, der har startet et nyt særligt frivilligt initiativ op til gavn for fritidslivet i Egedal Kommune.

Den Folkeoplysende Frivillighedspris

Prisen tildeles personer, der har udført et stort synligt, frivilligt og ubetalt arbejde i en af Egedal Kommunes foreninger godkendt under folkeoplysningsloven.

Sådan indstiller du din kandidater

Gå ind på www.egedalkommune.dk/fejringaffrivilligheden- læs mere og send din indstilling senest 18. september.

Prisfesten afholdes under henhold til gældende retningslinjer for Corona. Der er derfor deltagerbegrænsning; hver forening kan max tilmelde to deltagere. Alle foreninger inviteres via EGON (lokalebookingsystemet). Frivillige på kultur- og fritidsområdet der ikke er medlem af en forening er også velkomne. De kan tilmelde sig via mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 14. september. Adgang tildeles efter ’først-til-mølle-princippet’.

Dato:

Fredag, 25 september 2020

Contact

  • Egedal Kommune

Tilmelding er nødvendig