DGI Østjylland giver blomster for den gode velkomst

Hver måned fra august 2019 og et år frem uddeler DGI Østjylland blomster til en østjysk frivillig, der er ekstra god til at byde velkommen og inkludere medlemmer i foreningens fællesskab.

Når man kommer et nyt sted, er det vigtigt at føle sig velkommen. Den følelse kan de fleste nok nikke genkendende til. Det er dog ikke nødvendigvis alle foreninger, der husker at vise nye medlemmer rundt i foreningen, introducere dem for alle holdkammeraterne eller gøre opmærksom på de normer, regler og værdier, der eksisterer i foreningen. Det er jo let at glemme, når man allerede har klædt om og står med den ene fod på træningsbanen.

DGI Østjylland vil derfor fra august 2019 og et år frem hver måned anerkende og hylde de personer, hold og foreninger, der er ekstra gode til netop at huske at sige velkommen til de nye. Som i så mange andre tilfælde, er det første møde nemlig vigtigt, hvis man skal have lyst til at komme igen.

Kender du en en person, et hold eller en forening, der er særlig god til at byde nye medlemmer eller gæster velkommen i klubben eller på holdet? Skriv en kort indstilling på den eller de, der fortjener et stort skulderklap og en fin buket blomster.

Hver måned i perioden fra august 2019 og et år frem tager DGI Østjylland ud og overrasker en person, et hold eller en forening med en stor buket blomster og en masse anerkendende ord for deres indsats. Hvis du vil sprede glæde i foreningen, så fat pennen nu og indstil en eller flere fra din forening.

Hver måned fra august 2019 og et år frem

Adresse

  • Østjylland

Arrangør

  • Velkomstalliancen er en kampagne etableret af DGI, Nextstep by Bindslev, Maersk, QVARTZ, ISS World, Movia, Ungdommens Røde Kors, Copenhagen Capacity, KAB og International House Copenhagen. Alliancen er støttet af Tuborgfondet.

Tilmelding er nødvendig

Kender du en en person, et hold eller en forening, der er særlig god til at byde nye medlemmer eller gæster velkommen i klubben eller på holdet? Skriv en kort indstilling på den eller de, der fortjener et stort skulderklap og en fin buket blomster. Send en mail til Lone Olsen, udviklingskonsulent hos DGI Østjylland, på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller en besked på tlf. 3035 0397 med følgende information: Navn på den eller dem, du indstiller Navn på forening og hold En kort forklaring på, hvorfor han/hun/de har fortjent et klap på skulderen for deres velkomst