Kender du en forening, som gør en særlig social indsats og dermed har fortjent Frivilligrådets vandrepokal? Så er det nu, du skal indstille foreningen til Årets sociale forening.
Du kan indstille foreninger i vores kommune, der inden for det sociale område har markeret sig på særlig vis, været med til at tænke nyt eller taget spændende initiativer. Dertil vil Frivilligrådet I år have ekstra fokus på initiativer, der har gjort eller gør en forskel for ensomme medborgere.
Målgruppen for Frivilligrådets pris er de frivillige sociale foreninger eller andre foreninger, der har gjort en særlig indsats for borgere på det sociale område i det forgangne år eller over en årrække. Det kan f.eks. være i forhold til deres økonomiske rådighed, handicap, sygdom, sorg, ensomhed, misbrug eller lignende.
Alle indstillinger behandles af Frivilligrådet og prisen uddeles på FRIVILLIG FREDAG.
Frivilligrådet
Deadline for indstilling er 20. august 2023 - indstil her: https://selvbetjening.egki.dk/530/530-01072114230385