fbpx

Konkurrencer

Konkurrencer kan være en god måde at skabe opmærksomhed og deltagelse i Frivillig Fredag fra andre borgere, end de, der normalt deltager.

Konkurrencerne både foregå til aktiviteterne på Frivillig Fredag, men også i en periode op til, hvor vinderen kåres på Frivillig Fredag.

Fx kan en fotokonkurrence være en måde at engagere borgere i Frivillig Fredag med deres egne aktiviteter og give dem mulighed for at bruge deres kreativitet på en meningsfuld måde. Det kan fx handle om at vise det lokale foreningslivs mangfoldighed og bredde. 

Det kunne også være en musikkonkurrence, hvor den bedste sang om frivillighed eller en forenings arbejde, blev præmieret med et gavekort.

En anden mulighed er at skabe synlighed for Frivillig Fredag i lokalområdet, og lave en konkurrence i den forbindelse. Fx "tag et billede med en forening" eller med en Frivillig Fredag-plakat.

Det er også ofte populært at kombinere fx Foreningsmarkeder eller Åbent Hus med konkurrence, for at skabe mere opmærksomhed.


Til Frivillig Fredag 2021 pyntede Nordfyn Frivilligcenter lokalområdet med store Frivillig Fredag-byskilte, og havde anledningen udstedt en konkurrence, hvor man skulle tage et billede med skiltet.

I maj 2021 kombinerede Odense Frivilligcenter deres FrivilligBørs med konkurrencer for Bedste Præsentation i børskataloget og Årets Børshaj. Dette bidrog til at styrke engagementet og aktiviteterne til børsen.

I flere år har Favrskov Frivilligcenter udstedt en anderledes konkurrence, hvor de sendte en "Frivillig Bil" ud på vejene, som borgerne så skulle tage et billede af og derved deltage i konkurrencen.

I en årerække afholdt Holstebro Kommune børnekonkurrencen ”Tænd Ildsjælen”, hvor børn og unge i aldersgruppen 0 år - 10. klasse dystede om at lave den mest inspirerende, hyggelige, humoristiske eller innovative frivillige aktivitet. Aktiviteten skulle finde sted i september måned og skulle være til glæde og gavn for andre end en selv. Vinderen blev kåret til Frivillig Fredag, og konkurrencen var en oplagt måde at introducere til det lokale foreningsliv, og samtidig skabe synlighed.