fbpx

Kommunens Fritid og Idræt Awards

Kolding Kommune sætter stor pris på alle de foreninger og frivillige ildsjæle, der året rundt løfter en kæmpe opgave ved at holde et utal af forskellige fritidsaktiviteter kørende. Kommunen siger tak ved at uddele 6 priser på fritids- og idrætsområdet, op til 10 ungdomslederpriser og hylde de idrætsudøvere, der har vundet et mesterskab eller debuteret på et landshold.

- Vores priser skal hylde alle de gode indsatser, aktiviteter og ideer, der opstår på fritids- og idrætsområdet. Selv gennem en svær Corona-pandemi med restriktioner og forbehold blev der knoklet ude i foreningerne. Det er skønt at se de frivilliges store motivation til at skabe endnu mere bevægelse og fællesskab og til at styrke, udvikle og nytænke foreningsaktiviteterne i Kolding Kommune, siger Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune.

I løbet af efteråret 2021 kunne borgere indstille kandidater til priserne. Efterfølgende er det det Fritidsrådet, Fritids- og Idrætsudvalget samt Talentrådet for idræt, der udpeger og nominerer kandidater til de forskellige priser.

Punktummet sættes, når vinderne afsløres i kommunes Fritid og Idræt Award den 7. marts 2022, der igen kan afvikles på Kolding Teater.

- Vi glæder os over, at vende tilbage med en flot hyldest i teatersalen, efter et år hvor vi fik sagt tak ved en række lokale fejringer ude i foreningerne. Det er svært at nå hele vejen rundt til de utallige frivillige og gode initiativer og takke dem, der gør en kæmpe forskel. Det er der nu mulighed for, så det er bare om at komme til tasterne og fortælle om alt det fantastiske, der sker i foreningslivet, siger Fritids- og Idrætsudvalget.

Dato:

mandag, 07 marts 2022

Contact

  • Kolding Kommune

Følg med kommunens hjemmeside og facebook.