I Nordfyns Kommune er vi meget taknemmelige over det kæmpe engagement, som lægges i det nordfynske kultur- og fritidsliv. Derfor hylder vi hvert efterår kultur- og fritidsaktører, ildsjæle og mesterskabsstjerner til en stor Kultur- og Fritidsfest med uddeling af priser.
Priserne uddeles efter indstilling fra foreninger og borgere - og ja, du kan også indstille. Det er desuden muligt for administrationen og den politiske kreds at indstille kandidaterne til priserne. Indstillingerne vurderes af en komité, der udvælger feltet af nominerede samt den endelige vinder af de enkelte kategorier. Der gives priser både for præstationer ved mesterskaber, ildsjælepriser, Elle-prisen og priser for årets projekt, årets talent og forening.
For at indstille en person eller en forening til en pris skal du bruge selvbetjeningsløsningen her på siden. Her kan du sende os en begrundelse, samtidig med at du vedlægger et billede, som illustrerer den indstillede person eller forening godt.
Du skal sende oplysningerne senest den 1. august 2022.
Projektet skal være inden for en af følgende kategorier: fritid, friluft eller lokalområdet.
Projektet skal have gjort en forskel for Nordfyns Kommunes borgere.
Nordfyns kommune