I uge 39 fylder vi HUSET med en messe. Alle tilmeldte foreninger får et rum / plads, hvor I kan udstille med opslag / roll up / folder / andet.
Til de af Jer som ønsker det, laver vi en lille præsentations video, og bliver vist på de sociale medier. Planen er én eller to foreninger pr. dag i uge 39 Der bliver også lejlighed til at søge frivillige. Vi vil lave en tøjsnor i entréen, hvor vi med tøjklemmer hænger ledige frivilligjobs op.
Vi kan evt også bruge snoren til andre opslag fra Jer. Så kan publikum/gæster/besøgende ”plukke” et opslag med hjem. Vi skal også være synlige udenfor. Hvis I har beachflag/ A-skilte eller andet, så skal vi på gaden med det 😊 Vi stiller alt op mandag den 26. september. Hvis nogen af Jer er udfordret på det, så giv lyd. Jeg kan også sagtens komme søndag og låse op. I løbet af september vil jeg synliggøre vores messe i pressen og andre steder.
Jeg vil udarbejde en plakat. Jeg ved godt I ikke kan ”stå på Jeres stand” hver dag hele ugen, men vi kan måske synliggøre at netop din forening f.eks er bemandet ons fra 10 – 12 (eller en anden dag der passer dig/Jer) Brug endelig også Jeres egne kilder til synliggørelsen. Min opfordring er, alt alle er her fredag den 30. september inden vi slutter messen. Et par timer om eftermiddagen vil måske være oplagt.
Skriv gerne dine idéer til arrangementet. Vi får helt sikkert en farverig foreningsuge, og jeg glæder mig til at byde Jer alle sammen velkommen.
HUSET frivilligcenter og Selvhjælp Vejen