fbpx

Frivilligfest på Samsø

Kære foreninger og frivillige grupper på Samsø.
Vi vil gerne invitere jer alle sammen til en stor fest lørdag d. 8. oktober i SamBiosen kl. 18:00-02:00, hvor vi fejrer og anerkender, at så mange mennesker på vores lille ø yder en frivillig indsats og er med til, at holde vores samfund livligt og et dejligt sted at bo.
 
På Samsø er vi ikke uendeligt mange mennesker og vi er afhængige af hinanden. Vi er afhængige af, at have en medmenneskelig kultur, hvor vi hjælper hinanden. Derfor er det utroligt vigtigt for øen, at så mange mennesker som muligt engagerer sig og hjælper til frivilligt i den ene eller anden sammenhæng.
Dette frivillige engagement må vi ikke tage for givet! Og derfor synes vi det må være på sin plads, at vi én gang om året holder en stor fest i fællesskab og fejrer frivilligheden på Samsø.
 
Fest program:
Vi sørger for en lækker 2-retters menu, og så har vi hyret både live musik og Café Kølbert til at komme og underholde os.
Festen starter kl. 18:00 og slutter når vi ikke gider mere, dog senest kl. 02:00.
 
Hvem er inviteret?
Vi håber at alle foreninger på øen vil tage denne anledning til sig, og bruge den til at anerkende jeres frivillige ved at invitere dem med til festen!
En af pointerne med festen er, at vi gerne vil samle så mange frivillige til festen på én gang, og dermed give de frivillige en oplevelse af at være en del af en større gruppe, der alle gør en frivillig indsats på Samsø.
Man er meget velkommen til at bruge festen som en sæsonstart, midtvejsfest eller afslutning og få et bord, hvor I kan sidde sammen og hygge jer.
 
Alle som yder en frivillig indsats enten i forening, som besøgsven, med Nabohjælp eller lign. er inviteret til festen. Der skal ikke vises nogen dokumentation for at man er frivillig. Bare køb en billet!

Dato:

lørdag, 08 oktober 2022
18-02

Address

  • SamBiosen

Contact

  • SamBiosen