Fællesskabsstafetten 2022 skydes i gang d. 27. august med opstart i Korsør - og det skal selvfølgelig gøres med maner.
Derfor inviterer vi til morgenmad, hyggeligt samvær og fælles igangsætning af stafetten, hvor depechen derefter skal starte sin rejse mellem en række skønne og mangfoldige fællesskaber. Rejsen starter det bedste tænkelige sted - nemlig hos fællesskaberne, der tager del i den Maritime kulturuge i Korsør!
Arrangementet er gratis og for alle.
Det hele kommer til at foregå i et telt, der står på vejen der hedder Søbatteriet ud for kajplads nr. 203.
Program:
09.00: Vi samles om en hyggelig morgenmadsbuffet.
09.45: Vi fortæller om den kommende rejse for depechen og sender den videre på sin rejse.
10.00: Tak for nu og kom godt videre.
Tilmelding
Af hensyn til forplejningen så skal vi bede om tilmelding til morgenmaden.