2020 Bæredygtige fællesskaber
I 2015 vedtog alle verdens ledere 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Inden 2030 skal vi i fællesskab have løst mange af jordens største problemer.
Med ti år tilbage er der nok arbejde at tage fat på, hvis vi skal nå det. Derfor siger verdensmålene også, at alle skal være med til at løfte den fælles indsats, og målene har fokus på, at ingen må efterlades tilbage.
I de frivillige fællesskaber kan vi inspirere hinanden til at tage ansvarsfulde og omsorgsfulde valg. Valg, der kan gøre en forskel - lokalt og globalt.
Temaet for Frivillig Fredag 2020 er derfor Bæredygtige fællesskaber - altså fællesskaber, der er stærke og robuste – men også fællesskaber, der peger fremad og gør en forskel for andre og de, der står uden for fællesskabet.
Vi håber, at I sammen med os vil være med til at skabe bæredygtige fællesskaber lokalt. At vi sammen kan invitere flere ind i de frivillige fællesskaber og nå ud til de, der står udenfor. At vi sammen kan gøre en forskel!