Inspiration til kommunerne | frivilligfredag.dk

Inspiration til kommunerne

Som kommune er der masser af ting, I kan gøre, så Frivillig Fredag bliver en succes. Her er en liste med forslag til, hvordan I kan deltage i Frivillig Fredag op til og på selve dagen:

Slip de ansatte fri. Vis borgerne, at kommunen engagerer sig i den frivillige sektor, og bliv selv klogere på hvordan frivillige bidrager til jeres lokalområde. Giv jeres medarbejdere et par timer fri til frivilligt arbejde.

Send politikerne i frivillighedspraktik. I ugen op til Frivillig Fredag eller på selve dagen kan kommunalpolitikere opleve på egen krop, hvordan en frivillig forening fungerer. Tag hen på det lokale frivilligcenter for at finde den mest relevante forening eller kontakt Frivilligrådet, hvis din kommune ikke har et frivilligcenter.

Bryd ud af rådhuset. Støt op om ildsjælene og vis borgerne, at fremtidens velfærd er et fælles ansvar. Brug Frivillig Fredag til selv at stå for en aktivitet i samarbejde med den frivillige verden. Find nye samarbejdspartnere på www.frivilligfredag.dk

Husk at oprette jeres aktivitet på hjemmesiden her for at synliggøre jeres arrangementer. Brug også vores søgefunktion til at se, hvilke aktiviteter der er sat i gang i hele landet.



Hent også inspiration til, hvordan en Frivillig Fredag-aktivitet kan se ud i inspirationshæftet Første Forrygende Frivillig Fredag.