Konkurrence

Konkurrencer kan være en god måde at skabe opmærksomhed og deltagelse i Frivillig Fredag fra andre borgere, end dem der normalt deltager.

  • Holstebro Kommune har hvert år i forbindelse med Frivillig Fredag afholdt børnekonkurrencen Tænd Ildsjælen, hvor børn og unge i aldersgruppen 0 år - 10. klasse dyster om at lave den mest inspirerende, hyggelige, humoristiske eller innovative frivillige aktivitet. Aktiviteten skulle finde sted i september måned og den skal være til glæde og gavn for andre end en selv. I 2013 tog 218 børn udfordringen op og lavede forskellige aktiviteter fx indsamling og sortering af affald, danseopvisning på plejehjem, mini OL for børnehave og ekstra hænder til lokalsamfundet. Vinderne af konkurrencen blev udpeget på Frivillig Fredag
     
  • I Nakskov blev der afholdt en musikkonkurrence, hvor den, der havde skrevet den bedste sang om en frivillig forenings arbejde, blev præmieret med et gavekort
     
  • I flere byer, fx i Gentofte og Herlev blev der afholdt fotokonkurrencer. I Gentofte udskrev frivilligcentret i 2012 fotokonkurrencen ”Glimt af Frivilligheden”, hvor det handlede om at vise det lokale foreningslivs mangfoldighed og bredde. En fotokonkurrence er en god måde at engagere borgere i Frivillig Fredag med deres egne aktiviteter og give dem mulighed for at bruge deres kreativitet på en meningsfuld måde