Når frivilligheden antager nye former

– En historie om hjemmesidens tilblivelse

Af: Frivilligrådet, juni 2011

En af de ting, Frivilligrådet ønskede sig allermest i forbindelse med koordineringen af Frivillig Fredag, var en hjemmeside. Men en hjemmeside er dyr, og de programmeringsmæssige kompetencer i Rådets sekretariat er små, så derfor blev IBM Danmark inviteret til kaffe og kage og en præsentation af ideen. IBM er ikke tilfældigt valgt, men en del af det Partnerskab, der skal bistå Frivilligrådet i at promovere dagen.

Da mødet slutter, har IBM tilbudt at skaffe de menneskelige og tekniske ressourcer, der er brug for. Helt i dagens ånd skal siden fremstilles ved hjælp af frivillige kræfter. Payam Zamani fra IBM Danmark og Sofie Billekop fra Frivilligrådet går sammen i et styrende lederskab, og aftalen bliver, at der skal afholdes en ’developer camp’, hvor de frivillige skal udvikle hjemmesiden. I løbet af to uger samler IBM et hold på 10 studerende fra forskellige uddannelser; programmører, webudviklere og usability-specialister. De frivillige samles igennem en metode, som kaldes 'Crowd Sourcing', hvor et problem eller en opgave lægges ud til en række grupper, som byder ind med løsninger.

For IBM har forløbet været læring i sig selv, for arbejdet med frivillige kræver en anden type ledelse end arbejdet med lønnede medarbejdere. For Payam har det betydet, at der skulle arbejdes med andre incitamenter end normalt: Skabe en god stemning, rose og motivere, tage godt imod deltagerne, sørge for god forplejning og gode faciliteter. Men det, der overraskede Payam mest, var den grad af koordinering og samarbejde som projektet krævede. Det blev hurtigt klart, at både møder, opgaver, deadlines og processen skulle styres og planlægges i tættere dialog med teamet end i de projekter, han typisk arbejder med.

”Arbejdet med lønnet personale går hurtigere, men der er mere passion i de frivillige” konkluderer Payam.

Jimmie Borch blev en del af en kernegruppe, der arbejdede videre med hjemmesiden efter camp’en. Jimmie tog imod tilbuddet om at deltage, fordi han mente, at processen med at arbejde sammen med andre omkring en konkret og virkelig opgave ville blive sjov og lærerig. I processen lærte han også noget om sig selv:

”Der var en del af de frivillige, der faldt fra undervejs, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage over. Det var vigtigt for mig, at der kom et forsvarligt slutprodukt ud af det, som Frivilligrådet kunne bruge til noget. Det overraskede mig måske lidt, at der opstod en form for forpligtelse undervejs, og jeg har brugt meget mere tid på det end forventet, men det har passet mig fint at tage ansvar.”

For Jimmie var det ikke så meget fremtidsdrømme, der fik ham til at gå med i projektet, men faktisk har hans medvirken betydet, at han allerede nu er blevet tilbudt at være med i et andet projekt. På spørgsmålet om Jimmie kunne overveje at arbejde frivilligt igen, svarer han:

”Ja, det kunne jeg godt finde på!”